Diverse

Priser på websitet – Pas på momsen!

Af i Diverse

Med eller uden moms?

Angiver du priser på dit website med eller uden moms?
Sælger du til både erhverv og private?

Det er vigtigt at du klart og tydeligt gengiver alle beløb inklusive moms, ellers kommer Forbrugerombudsmanden efter dig – “at være i god tro” er ikke nok og kan resultere i en politianmeldelse. Det har 11 virksomheder måtte sande, da Forbrugerombudsmanden den 20. august i år anmeldte dem alle til politiet for overtrædelse af Markedsføringslovens § 12a.

“Ved en opfordring til køb rettet mod forbrugerne skal en erhvervsdrivende give følgende oplysninger, medmindre de allerede fremgår tydeligt af sammenhængen:
1) Varens eller tjenesteydelsens væsentligste karakteristika,
2) den erhvervsdrivendes adresse og navn,
3) forhold vedrørende betaling, levering og gennemførelse af aftalen, i det omfang disse forhold afviger fra, hvad der er sædvanligt i branchen,
4) den erhvervsdrivendes fremgangsmåde i forbindelse med klagesagsbehandling, i det omfang den afviger fra, hvad der er sædvanligt i branchen,
5) fortrydelsesret, afbestillingsret eller returret, hvis forbrugeren har en sådan ret, samt
6) prisen inklusive afgifter”

Specifikt er det § 12a, punkt 6 (Prisen inklusive afgifter), som er stridspunktet i sagerne. Forbrugerombudsmandens synspunkt er groft sagt “den endelig pris inklusive moms skal eksponeres”, virksomhedernes synspunkt er groft sagt “vi angiver overalt på websitet at alle priser er eksklusiv moms, så brugere er informeret herom”.

Elinstallatør CHW-El, Søborg er én af de anmeldte virksomheder og indehaver Chris Wydojnik er meget fortørnet over sagen:

“Jeg var ved at falde ned af stolen, da jeg hørte om anmeldelsen. Det handler kun om at Forbrugerombudsmanden vil statuere nogle eksempler. De skal bare have kørt nogle sager igennem. Vi arbejder ikke for at snyde kunderne”

– Chris Wydojnik, indehaver af CHW-El

Sagen er under behandling pt. og Københavns Politi overvejer i øjeblikket om der skal rejses sigtelse.

Du kan læse mere om sagen på Forbrugerombudsmandens hjemmeside.

Herfra kan vi kun opfordre til, hvis du handler med private kunder, at du justerer samtlige priser på dit website således at alle angivne priser er inklusive moms – Så kommer den grumme stat ikke efter dig :o)

 

0 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*