Infografikker

Infografik – Sådan bruger du remarketing effektivt

Af i Infografikker

Effekt remarketing strategi

Der er mange muligheder i værktøjskassen, når det kommer til marketing. Næsten hvert år kommer der nye muligheder i form af nye annonceformer eller teknologier. En mulighed der virkelig er begyndt at blomstre inden for det sidste år er remarketing. Herunder får du en masse brugbar information omkring remarketing — hvorfor du skal kaste dig over det, og hvad der er vigtigt at huske. 

Det er ikke sjældent, at kunderne viser interesse for et produkt over et par dage, måske ligefrem lægger det i kurven, men endnu ikke har taget købsbeslutningen. Det kan du hjælpe lidt på vej ved at huske personen på, at varen findes. Personen får vist reklamer med produktet, så overvejelserne omkring et eventuelt køb ikke går i stå. Gøres det på en raffineret måde, så kan det bringe mange flere køb i din butik.

Nedenfor ses en super infografik fra Quick Sprout, som giver et godt overblik over, hvorfor remarketing kan være en god idé, samt hvordan du kommer i gang.

Vidste du for eksempel at omkring 60% af de varer, som lægges i den online indkøbskurv, aldrig reelt ryger over disken? Eller at 49% besøger en side 2-4 gange, før de beslutter sig for at købe? Det gælder om at drive dem tættere på at gennemføre købet.

Remarketing har været kritiseret, da nogle virksomheder ikke har formået at udnytte muligheden på en god måde. Enten har de spammet de potentielle kunder med reklamer, som er poppet op alle steder, eller også har de simpelthen fortsat reklamerne, efter produktet faktisk er købt. Det gælder om at finde balancen mellem at prikke venligt til kunden og cyberstalke. Finder du ikke det rette miks, risikerer du, at du driver kunden længere væk. Finder du til gengæld det rette miks, så kan det blive en guldgrube for din forretning.

Tjek infografikken ud og bliv lidt klogere på remarketing:

Effektiv remarketing strategi

0 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*