SEO

Gør dine URL’er sociale

Af i SEO

Lækre url’er

URL’er er måske ikke det mest sexede samtaleemne inden for sociale medier, men de har faktisk fortjent mere opmærksomhed, end de får. En lang, kompleks URL kan eksempelvis forstyrre dit opslag og trække læsernes opmærksomhed væk fra det essentielle — det budskab du leverer til dem. Usexet eller ej, nu skal du indvies i URL’ernes hemmelighed, så du får de lækreste URL’er fremadrettet. 

URL’er kommer i mange former. De kan være lange:

Lang url eksempel

De kan være komplekse:

Kompleks url eksempel

De er heller ikke ligefrem kønne, hvis de fylder for meget af dit opslag:

Grim url eksempel

Og de kan faktisk stjæle opmærksomheden, fra det du skriver, da opmærksomheden automatisk ledes over på den klamamse, der står fremhævet i blåt. Det kan derfor godt betale sig at kaste lidt tid og kærlighed efter dine URL’er.

Hvor gør du dine URL’er lækre?

URL-forkortere (på engelsk URL shorteners) er din redning. Igennem disse tjenester har du mulighed for at få forkortet din URL, så den ikke fylder for meget. Måske skal den ligefrem også tilpasses en speciel kampagne eller være exceptionel nem at huske? Alt dette kan lade sig gøre, hvis du vælger en af de mange URL-forkortere, der findes på markedet.

Udbuddet er stort, så du kan vælge netop den tjeneste, du bedst kan lide. Herunder har du et uddrag af de mest kendte listet:

Et eksempel på en forkortet URL:

Forkortet url eksempel

Er du en flittig bruger af Twitter, så har du nok lagt mærke til, at dine links normalt bliver forkortet helt automatisk. Nogle gange kan det dog ske, at din URL ikke forkortes, men i stedet bare klippes af efter 22 karakterer. Det er bestemt ikke at foretrække, da brugerne ikke vil kunne se hele linket, hvis de skulle have lyst til at tjekke det ud senere. Du kan derfor ligeså godt komme Twitter i forkøbet og forberede dine URL’er, inden du lægger dem i dit opslag.

Hvordan gør du dine URL’er lækre?

Her får du nogle helt konkrete idéer til, hvordan du kan gøre dine URL’er lækrere for både dig selv og dine læsere.

Tracking

Det er godt, at du lægger lidt energi i at forfine dine URL’er, men det er jo også ret relevant, hvor mange der rent faktisk klikker på dem. Der er nogle af tjenesterne, der helt automatisk tilbyder statistik på din URL, så snart du har forkortet den. bit.ly er et fantastisk eksempel. Bitly viser dig både, hvor mange gange din URL er blevet klikket på, hvor det er blevet delt, og om andre Bitly-URL’er driver trafik ind til det samme indhold. Du får altså et ganske godt overblik over, hvordan din URL klarer sig.

Her ser du et eksempel på, hvordan Bitlys dashboard ser ud:

bitly dashboard

Genkendelighed

Endnu en mulighed, der gør Bitly til din nye bedste ven, er, at du kan navngive dit link selv. I stedet for at få tildelt en tilfældigt sammensat bunke af bogstaver i dit forkortede link, så kan du i stedet selv navngive det.

Denne URL: http://bit.ly/25xZZFb vil i stedet blive til http://bit.ly/nosuchagency.

Denne mulighed giver dine brugere en lille forsmag på, hvor de bliver ledt hen, og kan gøre det nemmere for dem at huske URL’en, hvis de ikke fik nok efter et besøg.

Det er naturligvis en forudsætning, at din URL ikke er brugt før. Det kan derfor godt være, at du ikke kan få lige præcis den URL, du havde drømt om, hvis den allerede er i brug. Her må du trække på din kreativitet, så du får budskabet indkorporeret i linket kort og præcist. De små grå skal jo også holdes i topform 🙂

Feinschmecker URL’en

Synes du ikke, det er nok, at du kan gøre din URL mere genkendelig? Så er der også muligheder for sådan en feinschmecker som dig.

Du kan nemlig købe dit eget domæne, så dine URL’er også har dit eget korte navn som rod. Giver det mening? Du kan se et eksempel fra Moz — de amerikanske konger af SEO — her:

De har nemlig deres eget URL-forkorter domæne mz.dk. En URL der fra deres normale side ville se sådan ud:

moz url lang

Kommer nu i stedet til at se sådan ud:

moz url kort

Det er en god mulighed for at tage din branding med, når du laver dine forkortede URL’er.

Du køber sådan et domæne igennem name.com, og Kevan Lee fra Buffer har lavet en video, der viser, hvordan du helt praktisk gør det. Tjek den ud, hvis du er ude efter det lille ekstra pift.

 

0 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*