SEO

Content Quality Score: Google’s bedst bevarede hemmelighed.

Af i SEO

Content Quality Score – Den hellige SEO gral?

Alle sider i Googles enorme søgeindex har en kvalitetsscore – En Content Quality Score.
Denne kvalitetsscore har direkte indflydelse på hvilken position en side har i Googles søgeresultater (SERP – Search Engine Result Page). Dette er ikke noget Google informerer om og få webmastere og seo-konsulenter kender til Content Quality Score.

Dette blogindlæg diskuterer hvorfor vi ved Content Quality Score eksisterer, signalerne der afgør kvalitetsscoren for en given side og hvad du kan gøre for, at sikre alle siderne på dit website opnår en høj kvalitetsscore. Vi har flere steder i artiklen undladt at oversætte uddrag fra patenter, officielle Google dokumenter og fagudtryk, for at undgå fortolkninger.

Det er en meeeeeeeget lang og er en dybdeborende artikel, så derfor har vi gjort det lidt let for dig ved hjælp af nedenstående indholdsfortegnelse. Det er dog stærkt anbefalet at du læser hele artiklen fra enden til anden, da hver eneste faktor beskrevet i artiklen er medregnet når kvalitetsscoren for en webside udregnes. Der er ligeledes en række centrale begreber du skal være opmærksom på, som er relevante for alle kvalitets faktorer gennemgået i artiklen.

Erfarne læsere, der er allerede er familiære med Googles Content Quality Score, patenter, navngivne algoritme opdateringer og officiel dokumentation, kan springe til Quality Score Faktor afsnittene, hvor de konkrete kvalitetssignaler beskrives og diskuteres.

 

Opdagelsen af Content Quality Score og Signal identifikation

Den 8. Juli 2014 fik Google tildelt et patent navngivet “Processing webpages based on content quality” (red: Forarbejdning af websider baseret på indholdskvalitet). Patentet detaljerer hvordan Google, via deres logaritme, er i stand til at vurdere kvaliteten af indholdet på en given webside og ‘forarbejde’ (dvs. rankere) siden baseret på indholdet. Dagen efter Google fik tildelt Content Quality patentet, blev version 5.0 af Googles interne manual Quality Rating Guideline lækket. Lækket blev offentliggjort af Jennifer Slegg under titlen “Google Rewrites Quality Rating Guide – What SEOs need to know“. Manualen beskriver i detaljer arbejdsprocessen for hvorledes en manuel udregning af quality score for en webside gennemføres (nederst i artiklen er der links hvor du kan downloade en kopi af “Googles Quality Ratings Guideline version 5.0“).

Google har mange mennesker ansat til manuelt at vurdere websites og websider og resultaterne fra de manuelle vurderinger benyttes til henholdsvis at forfine Googles ranking algoritmer, samt levere et validt datagrundlag for automatiseret udvikling af nye algoritmer. Kvalitetssignalerne fremhævet i Quality Rating Guideline manualen repræsenterer dermed mange af de signaler, der allerede er implementeret i Googles ranking algoritme eller, i det mindste, indikerer de signaler Google overvejer at inkorporere i sin algoritme.

Imens Content Quality patentet fokuserer på signalerne, der kan indikere lavt kvalitetsindhold tager Rating Guideline manualen en mere holistisk tilgang til signalerne, der indikerer indhold af høj kvalitet. Selvom patentet omhandler indholdskvalitet og guidelines omhandler sidekvalitet overordnet, inddeler guidelines alle websider i tre indholdstyper – Primære Indhold, Supplerende Indhold og Annoncering. De to dokumenter er dermed nært beslægtede og har et signifikant overlap.

Ved at benytte Rating Guideline manualen som et framework og augmentering af detaljer fra Content Quality patentet, andre Google patenter, publicerede algoritme ændringer og officielle blogindlæg og artikler, vil denne artikel specificere hvorledes kvalitetsscoren (Quality Score) for en given webside udregnes, hvilke signaler der benyttes i udregningen og hvordan det påvirker sidens rankering i søgeresultaterne.

Hvordan udregnes kvalitet?

Content Quality patentet skriver:

“The database stores references to web pages together with respective content quality values for web pages. That is, for each reference to a web page in the database, a corresponding content quality value is also stored.”

Da websider kan ændre sig opdateres kvalitetsværdien af en given side periodisk. Der er dog ingen referencer i patentet til hvor hyppigt kvalitetsværdien opdateres.

Quality Rating Guidelines specificerer hvorledes websider vurderes på en 9 punkts skala, som du kan se nedenfor:

Page Quality Skala

 

Eftersom resultaterne af en manuel udregning benyttes til at optimere Googles algoritmer, er det sandsynligt en lignende skala benyttes når en websides kvalitetsværdi genereres algoritmisk.

Før de konkrete faktorer, der bestemmer kvalitetsværdien af en side, kan diskuteres er der en række af nøglebegreber vi skal være opmærksomme på.

Nøglebegreber

Websidens formål

Noget der gentages igennem Rating Guidelines manualen er, at hver eneste side på internettet skal være skabt med et formål. En kvalitetsscore er derfor en måleenhed for hvor godt en side opnår dette formål.

En sides kvalitetsscore er ikke en absolut værdi dog, men nærmere en relativ værdi i forhold til andre sider på internettet med det samme formål.

Google har offentliggjort en liste (ikke endegyldig) af mulige formål for hjemmesider:

  • At dele information om et emne
  • At dele personlig eller social information
  • At dele billeder, videoer eller andre former for media
  • At udtrykke meninger eller synspunkter
  • At underholde
  • At sælger produkter eller ydelser
  • At lade brugere stille spørgsmål som andre brugere kan besvare
  • At lade brugere dele filer eller downloade software

Pengene eller livet websider

En konkret type af websider definerer Google som YMYL (Your Money of Your Life) sider. YMYL-sider er  websider der kan have indflydelse på en persons fremtidige livskvalitet, helbred og økonomi. Eksempler på sådanne sider inkluderer:

  • Shopping sider
  • Finansielle informationssider
  • Medicinske informationssider
  • Juridiske informationssider

For alle YMYL sider gælder det, at kravene for indholdskvalitet er væsentligt højere end andre typer af sider på internettet.

Hvordan Google dekonstruerer websider?

Google kvalificerer alt indhold på en webside i tre kategorier: Primært Indhold (PI), Supplerende Indhold (SI) og annoncering (ANN).

Primære Indhold (PI)

Det primære indhold på en side er alt indhold, der direkte hjælper siden med at opfylde sit formål. PI kan være tekst, billeder, video, eller funktionaliteter såsom beregnere, spil osv. Denne type indhold kan også være brugergenereret indhold, eksempelvis anmeldelser eller forum indlæg.

Webshop Primært Indhold eksempel

Supplerende indhold (SI)

Supplerende indhold er det indhold som bidrager til brugeroplevelsen, men ikke direkte hjælper siden med at opfylde sit formål. Den letteste måde at bestemme hvad der er sekundært indhold er at se på alt hvad der er tilbage af indhold når man ser bort fra primære indhold og annoncer.

Eksempler på supplerende indhold inkluderer:

  • Header og footer navigation
  • Social media knapper
  • Relaterede artikler
  • Kommentar sektion
  • Ratings
  • Lignende/alternative produkter, modeller eller farver (e-commerce websites)
  • Låneberegnere (boligsider, banksider, etc.)
  • Ernæringsmæssige fakta (opskriftsider, fødevareproducenter, etc.)

Dog skal det bemærkes at SI på én side muligvis er PI på en anden. Det kommer an på hvad formålet med siden er.

Webshop Sekundære Indhold

Annoncering/monetisation

Annoncering eller pengegivende indholdselementer er indhold og/eller links, som eksponeres med formålet at tjene penge. Pengegivende indhold kan enten have ingen effekt på en websites kvalitetsscore eller, hvis indholdet ikke har en sammenhæng med websidens primære formål vil ANN-indholdet være med til at sænke sidens samlede kvalitetsscore.

Udregning af webside kvalitet

Rating Guidelines manualen beskriver; for en webside kan opnå en høj kvalitetsrating skal siden opfylde mindst én af de følgende primære kendetegn:

  • En tilfredsstillende mængde PI af høj kvalitet
  • Siden og/eller hele websitet er ekspert, autoritativ og tillidsfuld (EAT) omkring emnet den givne side omhandler
  • Hele websitet skal have et godt ry indenfor emnet den konkrete side omhandler

Desuden skal websitet opfylde majoriteten af følgende sekundære kendetegn:

  • En tilfredsstillende mængde af information
  • SI som bidrager til en tilfredsstillende brugeroplevelse
  • Funktionelt side design, der tillader brugeren let at adskille PI og SI, for at holde fokus på det som det ønskes
  • Websitet er godt vedligeholdt og opdateret

Hvis blot enkelte af de ovennævnte faktorer anses som værende af lav kvalitet er det ofte nok til at websidens samlede kvalitetsscore er lav, på trods af de andre faktorer scorer højt.

 

Primære Kvalitets Faktorer

Kvalitet og kvantitet af det primære indhold

Kvaliteten af det primære indhold kan bestemmes udfra hvor godt indholdet imødekommer sidens formål.
Eksempel herpå: Formålet med en produktside på en webshop er at sælge et produkt. For at siden opfylder formålet skal det primære indhold, typisk, indeholde følgende elementer:

  • Produkt navn
  • Produkt billede(r)
  • Produkt beskrivelse
  • “Put i kurv” knap
  • Pris

Hvis disse primære indholdselementer er til stede på siden og de faciliterer behovet som en person der ønsker at købe produktet stiller, så vil siden blive tildelt en høj score for PI i den samlede kvalitetsrating. .

Den anden del af denne kvalitetsrating, som både refereres i Rating Guidelines og Content Quality patentet, er mængden af primært indhold.

Den aktuelle mængde af indhold som er nødvendig for at opnå en høj kvalitetsscore afhænger af formålet og emnet for den givne side. Hvis vi antager at ovennævnte shoppingside er en YMYL-side, vil kravene for at opnå en høj kvalitetsscore være væsentligt skrappere. En forøgelse af mængden af PI vil bedre tilfredsstille en brugers behov og hjælpe brugeren med at tage en beslutning om køb af varen. Eksempelvis vil en forøgelse af indholdet med følgende elementer give brugeren et bedre overblik og siden er dermed tættere på at opnå sit formål:

  • Produkt tilgængelighed
  • Forsendelses information
  • Salgs-, leverings- og returbetingelser
  • Størrelsesguider
  • Valg af farver
  • Anmeldelser (stjerne- eller pointskala)
  • Kundeudtalelser
  • Betalingsmuligheder
  • “Føj til ønskeliste” mulighed
  • Produktkode
  • Fremhævede special tilbud
  • Relaterede eller lignende produkter som en kunde også kunne være interesseret i

En måleenhed som Google kan bruge til at fastslå hvor godt en side tilfredsstiller en brugers behov og dermed opfylder sit formål er dwell time. Dwell time er tiden det tager for en person at; klikke på et søgeresultat og komme ind på en side, for derefter at klikke sig tilbage til søgeresultatet. En høj dwell time signalerer at brugerens behov bliver opfyldt og dermed har siden som udgangspunkt indhold af høj kvalitet.

Der er meget debat på området omkring søgemaskinernes brug af denne måleenhed som en ranking faktor. Interessant nok har Bing allerede bekræftet brugen af dwell time. Google har aldrig officielt bekræftet at de bruger dwell time som måleenhed for kvalitet, dog refererer Content Quality patentet til dwell time som en måleenhed der overvejes benyttet ved bestemmelse af en websides kvalitetsscore:

“A web page may be suggested for review and/or its content quality value may be adapted based on the amount of time spent on that page. For example, if a user reaches a web page and then leaves immediately, the brief nature of the visit may cause the content quality value of that page to be reviewed and/or reduced.”

Ydermere, er der evidens for, at Google faktisk måler og gør brug af dwell time, hvilket kunne ses ved Googles test af blokerings funktion i 2011, hvor brugere der klikkede på et søgeresultat og hurtigt efterfølgende returnerede til søgeresultatsiden fik mulighed for at blokere websitet fremover.

 

Blokering af søgeresultater

For at være i stand til at tilbyde brugere blokerings funktionen, må Google ganske enkelt måle dwell time.
En stigende dwell time (ved eksempelvis at nedbringe bounce rate og forbedre time on site) er derfor en vigtig faktor der viser Google at din hjemmeside har indhold af høj kvalitet.

Primært indhold af lav kvalitet er grund nok til at websiden opnår en lav kvalitetsscore på trods af, at alle andre høj kvalitets karakteristika er tilstede. Rating Guidelines manualen giver en række eksempler på signaler der indikerer primært indhold af lav kvalitet, og derfor bør du undgå følgende på dit website:

  • Duplicated content/Kopieret indhold
  • Faktuelt forkert indhold
  • Stave- og grammatiske fejl
  • Distraherende indholdselementer, eksempelvis overdrevet store billeder der ikke giver værdi for brugeren
  • Omformulering af eksisterende indhold fra andre websites
  • Brug af almindelig kendt fakta, f.eks: “Danmark er et land. Der bor mennesker i Danmark. Danmark har grænser. Der er mange mennesker der godt kan lide Danmark.”
  • Brug af mange ord til at kommunikere basale ideer eller fakta, f.eks: “Pandaer spiser bambus. Pandaer spiser rigtig meget bambus. Det er Pandabjørnens ynglingsmad.”

Niveau af EAT

Den anden af de primære kvalitetsfaktorer er niveauet af Ekspertise, Autoritet og Tillid (EAT). For at en webside kan opnå en høj kvalitetsscore, skal hele websitet og forfatteren af artiklen på den konkrete webside der rates, have et vist niveau af ekspertise og blive generelt betragtet som autoritativ og tillidsskabende indenfor sit respektive felt.

Niveauet af EAT der kræves for en høj rating er proportionelt med emnet der behandles på siden. Der kræves et højt niveau af ekspertise for YMYL-sider, hvorimod sider omhandlende emner så som opskrifter, sladder og underholdning ikke kræver højt niveau af ekspertise.

En vigtig detalje omkring ekspertisekravet er, at i mange tilfælde hvor der er tale om eksempelvis anmeldelser, kundeudtalelser eller personlige blogs, anses “normale mennesker” at opfylde kravet som ekspert. YMYL-sider kan derfor opnå høj kvalitetsscore når det er rigtige mennesker (og ikke personaer), der deler deres ekspertviden omkring deres specifikke emneområde.

 

Ekspertise

Indholdet på en website skal være relevant for websitet og indenfor forfatterens ekspertområde.
Eksempelvis; indhold skrevet omkring regnskab anses som værende af høj kvalitet, hvis det er skrevet af en revisor og hvis websiden samtidig ligger på et site der beskæftiger sig med regnskabsføring.

I Agent Rank patentet fra 2011 detaljeres ikke blot, hvorledes identiteten af indholdsproducenten belønnes, men også hvorledes belønningen udregnes på baggrund af forfatterens ekspertise på området.

I Eric Schmidt’s (Googles bestyrelsesformand) bog fra 2013, ‘Then New Digital Age’, skriver Schmidt:

“Within search results, information tied to verified online profiles will be ranked higher than content without such verification.”

Ekspertise er derfor allerede en del af Googles ranking algoritme med en høj grad af sikkerhed. For at Google er i stand til at afgøre ekspertniveauet for en individuel person eller organisation skal logaritmen først identificere en agent, så den kan bygge en profil til denne agent.

Selvom Google for nylig har offentliggjort at de ikke længere vil benytte authorship i søgeresultaterne, samt undlade at indsamle authorship data betyder det ikke at identitet forsvinder som en ranking faktor. Det betyder blot at Google ikke længere benytter den specifikke mark-up ved bestemmelse af identitet.

Et muligt signal er forfatterens navn, biografi og billede på en artikel. De fleste artikler og blogindlæg benytter disse, hvis ikke alle, hvorfor det er et sandsynligt signal at benytte.

Sådan typer information skal derfor benyttes konsekvent. For eksempel, mit navn er Søren Jensen, men jeg bliver også kaldt Søren J. For at Google kan afgøre at jeg er den samme agent på tværs af websites og platforme skal jeg benytte mig af det samme navn kontinuerligt.

Social media konti er en anden metode Google benytter til at afgøre om du er den samme agent der bevæger sig rundt på diverse sites på internettet. Ved at linke dine social media konti til din profil på forskellige websites signalerer du til Google at det er den samme agent, der er på de forskellige sites.
Når det hele er sat op benytter den typiske bruger sig af den samme konto resten af livet på sociale platforme (hvor tit skifter du identitet på Facebook? nej vel…). Ydermere, hvis ejeren af en social media konto har linket kontoen til et website er det et stærkt verificeringssignal for Google.

Et patent godkendt i september 2014 under titlen ‘Showing prominent users for information retrieval requests‘ viser at denne metode for agent identificering allerede er blevet testet:

“In some examples, an authoritative user is a user of one or more computer-implemented services (e.g., a social networking service) that has been determined to be authoritative (e.g., an expert) on one or more topics that can be associated with one or more queries.”

Med forskellige profiler på Twitter  der har forskellig Page Rank, indikerer dette højst sandsynligt at Google er i stand til at  differentiere mellem niveauer af ekspertise, agenterne imellem.

Endeligt, da mange forskellige applikationer og platforme tillader brugere at logge på med deres Google konto, er dette også en mulig metode for Google at identificere agenter på tværs af internettet og vha. den information, at bygge en profil til agenten.

Derfor er det vigtigt at understrege at ekspertiseniveauet på et website i sig selv er vigtigt. Hjemmesider skal derfor, generelt set, holde sig indenfor deres emneområde. Publisher mark-up bliver stadig brugt af Google og derfor skal du også bruge det.

 

Autoritet

Indhold produceret af autoriteter indenfor deres industri anses som værende af højere kvalitet end indhold produceret af entiteter der ikke er autoriteter på området. For eksempel, den største autoritet indenfor skat og afgifter i Danmark er det Danske skattevæsen. Indhold omkring skatteforhold publiceret på SKAT anses derfor som værende af høj kvalitet.

I en video fra april 2014 diskuteres hvorledes Google differentierer imellem autoritet og popularitet. Matt Cutts udtaler at page rank er en måleenhed for autoritet, mens trafik er en måleenhed for popularitet. Han udtaler også at almindelige emnerelaterede anchor tekster i backlink profiler er et signal til Google om emnet, det aktuelle website er en autoritet indenfor. Diskussionen omkring hvorledes Google er istand til at differentiere mellem popularitet og autoritet antyder, at autoritet allerede er en integreret del af rankingalgoritmen og at links stadig er den vigtigste faktor til at fastslå autoritet.

Desværre er Page Rank Toolbar ikke officielt opdateret efter december 2013 og det er uvist om den nogensinde bliver opdateret igen. Det er dog sikkert at Page Rank algoritmen internt opdateres dagligt. Efter Google har introduceret Penguin opdateringen og samtidig har øget antallet af manuelle audits baseret på links er det vigtigt at træde varsomt, hvis man forsøger at opbygge autoritet vha. linkbuilding aktiviteter.

 

Tillid

At være en ekspert eller autoritet indenfor en niche er en let måde at opnå tillid. Der er dog et par af tillidssignalerne Google benytter sig af, som man skal fokusere på.

Content Quality patentet, omtaler en række forskellige mønstre der viser om en webside er utroværdig og dermed bliver klassificeret som lav kvalitet.

Først og fremmest, hvis man har den samme IP eller DNS som et kendt annoncenetværk eller indholdsfarme er det en indikator for, at websitet ikke er troværdigt.

Patentet omtaler også blacklisting af kendte lavkvalitets websites, som kan genereres manuelt eller automatisk. Links til eller fra sådanne sites er også et signal for lav kvalitet. Selvom patentet ikke ordret specificerer at genereringen af blacklisterne kan foretages både manuelt og automatisk, er der intet bevis for at begge dele er i brugtaget.

Teksten benyttet i en URL på et givent website eller en specifik webside er et andet mønster, som kan indikere lav kvalitet. URL’er der indeholder generisk tekst er en indikator for lav kvalitet fordi folk, der prøver at manipulere Google vha. aggressiv SEO oftest benytter sig af exact match eller partial match domænenavne. Eksempler herpå kan være billigeliggestole.dk,  gaveideer.dk, flybilletter.dk, osv.

Domænenavne med stavefejl (eks; ekstrabaldet.dk eller yousea.dk) er yderligere et eksempel på hvordan tekst i URL’er signalerer lav kvalitet.

Et andet mønster der signalerer indhold af lav kvalitet er hvis tekster på websiden indeholder “domænet er til salg”, “køb det her domæne” og/eller “Dette domæne varetages af….” osv.

Det sidste tillidssignal som omtales i patentet er mængden af indholdstyper på en webside, udtrykt procentuelt og derefter sammenlignet med eksterne høj kvalitetssider på nettet. Det konkrete eksempel på denne målemetode udtrykkes ‘en webside der tilbyder 99% links og 1% tekst er højst sandsynlig af lavere kvalitet end en webside der tilbyder 50% links og 50% tekst’, men der er formentlig en række af andre indholdstyper, som også kan analyseres på samme måde.

Alle de ovennævnte eksempler og faktorer signalerer til Google at websitet ikke er troværdigt og derfor skal man undgå at benytte sig af disse. Det er dog værd at bemærke at det blot er signaler og der er ingen regler uden undtagelser, hvorfor der med garanti findes websites som benytter sig af disse signaler helt legitimt (eks. flybilletter.dk). Derfor, hvert signal har sin egen individuelle grænse og det er kun når grænsen overskrides bliver websidens kvalitetsscore sænket.

 

Omdømme

Den sidste primære kvalitetsfaktor, der er med til at afgøre om et website får en høj kvalitets rating baseres på websitets omdømme eller organisationen bag websitet.

Anmeldelser anses som værende en god indikator for omdømme og antallet af anmeldelser afgør, hvor meget anmeldelserne vægtes i udregningen af kvalitetsscore. Jo større din butik, virksomhed eller hjemmeside er, desto flere anmeldelser af dine produkter og ydelser forventes der.

Når der er uoverensstemmelser mellem hvad en webside siger om sig selv og hvad uafhængige kilder siger, fokuserer Google på de uafhængige kilder og forfordeler websitet. Google tager dog med i betragtningen at negative anmeldelser forekommer, så et enkelt eller to 1-stjerne anmeldelser er ikke noget at være bange for.

Google har allerede taget store skridt i retning af at positionere sig indenfor dataindsamling af meninger fra brugere via Google Reviews. Desuden har Google ligeledes vist hvorledes de kan samle tredjepartsdata igennem Google My Business, som indholder både Google Reviews og anmeldelser på tværs af internettet.

 

Google akkumulerer anmeldelser fra internettet

Quality guidelines citerer en række udvalgte tredjeparts websites, der rekommanderes værende gode kilder til uafhængigt anmeldelses data:

  • Yelp
  • Better Business Bureau
  • Amazon

Anmeldelser er ikke den eneste kilde Google benytter som faktor ved udregning af websitets kvalitetsscore. I guidelines er der også lister over andre kilder, som kan benyttes til at researche omdømme:

  • Nyhedsartikler
  • Wikipedia artikler
  • Blog posts
  • Magasin artikler
  • Diskusions fora

Den vigtigste detalje ved kilderne, der benyttes til omdømme research er at de er uafhængige i forhold til sitet, som rates, og at de ikke er statistiske eller maskin genererede.

Indsamling af stjerne-ratings er relativt simpelt, men at bestemme omdømme udfra diskussioner på tværs af nettet er en væsentlig sværere opgave. For at gøre det, skal Google være i stand til at udlede betydningen af naturligt sprogbrug. Det vil kræve at Google er i stand til at analysere og akumulere betydningen af alle citater om en given hjemmeside på hele world wide web. Det skal dog nævnes at Google allerede siden 2002 har arbejdet målrettet med problemstillingen.

Quality guidelines lister en række søgemetoder som kan benyttes ved indsamling af omdømme referencer:

  • kundewebsite -site:kundewebsite.dk
  • “kundewebsite.dk” -site:kundewebsite.dk
  • kundewebsite reviews -site:kundewebsite.dk
  • “kundewebsite.dk” reviews -site:kundewebsite.dk

Ved at Google giver sine ansatte segmenteringsmuligheder med advanced search operators sikres at de manuelle ratere tager omdømme referencer med i deres ratings. Det tyder ligeledes på at Google er i stand til at indsamle data baseret på omdømme referencer til maskinel læring. Hvis ikke Google allerede har implementeret denne analysetype i den algoritmisk genererede kvalitetsscore, så arbejder de formentlig på snart at gøre det.

Der findes allerede beviser for at Google har implementeret naturligt sprogbrug i algoritmen. Hvis man kigger på Google maps resultaterne kan man se en “overbliks feature”, der figurerer i SERPs. Nedenstående eksempel viser, hvorledes Googles algoritme har udvalgt specifikke ord og fraser, som menes værende relevant for virksomheden (det er umuligt for ejeren af kontoen, at definere eller ændre disse).

 

At a glance feature fra Google maps

Vi medgiver at søgetermerne kommer fra Google Reviews og at ordene som er valgt ikke altid er de mest hensigtsmæssige, men det viser at Google engagerer sig i natural language processing i den virkelige verden.

Frigivelsen af Hummingbird algoritmen, som er et forsøg på at forstå konteksten af søgeforespørgslerne vha. “conversational search“, demonstrerer yderligere hvor langt Google er kommet indenfor natural language processing og at det allerede er en integreret del af Googles søge algoritme.

Googles øgede evne til at forstå naturligt sprogbrug og dermed også evnen til at afgøre brugeres holdning til et website, sammenholdt med at Google også kigger på tredjepartskilder ved omdømme vurdering, betyder at reputation management er en vigtigere del af rankings end før antaget. Hvis du har et website, som sælger produkter eller ydelser, skal du i det mindste give brugerene mulighed for at efterlade anmeldelser og kundeudtalelser.

Sekundære kvalitetsfaktorer

De sekundære kvalitetsfaktorer vægtes væsentlig mindre end de primære faktorer, når Google skal bestemme om kvalitetsscoren af en given webside skal være høj eller meget høj, og i visse tilfælde, kan de sekundære kvalitetsfaktorer såfremt disse ikke er opfyldt være med til at trække sidens samlede kvalitetsscore ned.

Website Information

Quality Guidelines specificerer en række punkter af supporterende information, som skal være til stede på et website. Minimumsmængden af informationer, som skal være tilstede afhænger dog af hvilken type website der rates.

Først og fremmest, Google forventer der er information tilgængelig omkring hvem der ejer websitet og hvem der er ansvarlig for vedligeholdelse af websitet. Det anbefales derfor at whois information er offentligt tilgængeligt.

Websites skal ligeledes eksponere kontakt info. For personlige hjemmesider er en email adresse eller en kontaktformular rigeligt. Websites hvor finansielle transaktioner er mulige, eksempelvis butikker, skal derimod eksponere yderligere kontaktinformation for at opnå høj kvalitetsscore. Sådanne detaljer er eksempelvis telefonnumre, adresser og åbningstider.

Desuden skal webbutikker også forsyne brugere med anden service information, det være sig handelsbetingelser, bytte- og returbetingelser.

Når der er tale om YMYL-sider skal der, som minimum, være en ‘about us’ side og kontaktinformation på hvem der er ansvarlige for henholdsvis indhold og vedligehold af websitet. Selvom website information er en sekundær faktor og dermed vægtes lavere end de primære faktorer, specielt for YMYL-sider, vil utilstrækkelig information eller manglende kontaktdetaljer være nok til at hele websitet rates med den lavest mulige kvalitetsscore.

Derfor anbefales det at ovenævnte information altid eksponeres fremtrædende på et website, eksempelvis i header eller footer menu på websitet. Google instruerer sine kvalitets ratere til altid at starte med at søge denne information på websitets homepage, så derfor er det en meget gode ide at have website info tilgængeligt herfra.

Nyttigt supplerende indhold

Supplerende indhold kan være en meget stor del af det samlede regnestykke, som gør at højkvalitetssider opfylder deres formål. For eksempel; ekstra nyttigt indhold på en opskriftsside ville være en feature, som er i stand til at skalere opskriften så man hurtigt kan udregne mængden af ingredienser afhængigt af hvor mange mennesker man laver mad til. Ekstra nyttigt indhold på en shoppingside kunne være andre versioner eller farver af produktet som siden omhandler.

For små websites, organisationer og virksomheder kan websider godt opnå høj, endda højeste kvalitetsscore uden af have nogen form for supplerende indhold. Websites tilhørende større virksomheder og organisationer forventes at have nyttigt SI på deres site. For store websites kan SI endda være en måde for brugere at udforske websitet og finde PI, hvorfor manglen på SI på store sites er grund nok til at give hele sitet en lav kvalitetsscore.

Eksempler på SI fra Google, som let kan implementeres, er som følger:

  • Relaterede artikler
  • Kommentar sektion
  • Bedømmelser

Som minimum, anbefales det at interlinke indholdet på dit website. For eksempel; en webbutiks produktside for barberblade kan linke over til en produktside med barberskum. Eller, en artikel om likviditetsstyring kan linke over til en anden side omkring budgettering. De to eksempler viser, hvorledes merværdi tilføres for at give brugeren en bedre oplevelse af websitet.

Funktionel side design

Funktionelle sider er designet for at hjælpe websitet med at opnå sit formål. Dvs. siderne er velorganiserede og bruger pladsen til rådighed effektivt. På trods af funktionalitet kan tolkes forskelligt udstikker Rating Guidelines nogle minimumskrav til en given websites funktionalitet:

  • PI er tydeligt eksponeret – ‘in your face’
  • PI er synligt øjeblikkeligt når en bruger klikker sig ind på siden (PI er ‘over folden’)
  • Det er let for alle at adskille PI fra SI og annoncer igennem sidens design, organisering og brug af plads, såvel som valget af font, font størrelser, baggrund, osv.
  • ANN og SI skal placeres så det ikke distraherer i forhold til PI
  • Det skal tydeligt fremgå af siden hvilke elementer som er ANN, enten ved konkret mærkning (“Dette er en annonce”) eller via side organisering eller design

Endnu engang, hvad der klassificeres som funktionelt design afhænger af websidens formål. Det er dog vigtigt at understrege at Google ikke kigger på selve æstetikken på en given side: En webside kan være funktionel og opfylde sit formål uden at være ‘lækker’.

Eksempler på websider med ringe design, organisering af indhold, layout eller dårlig udnyttelse af plads, som resulterer i lav rating, er sider som har:

  • Mange reklamer eller distraherende reklamer på den synlige del af siden, første gang man åbner websiden (før man begynder at scrolle), som gør det besværligt at læse PI
  • Gentagen indsættelse af annoncer mellem de forskellige sektioner af PI, således at brugeren kastes frem og tilbage imellem PI og ANN, hvilket gør det svært at fokusere på PI
  • Invasive annoncer, eksempelvis popups, som er besværlige at lukke
  • En stor mængde annoncer og relativt lidt PI
  • Tekst annoncer placeret tæt på eller direkte i websitets navigationslinks, hvilket kan forvirre brugere

Google har løbende lagt mere og mere vægt på side design i deres ranking algoritme. Dette kommer til udtryk via den seneste opdatering af Page layout algoritmen, som helt konkret nedprioriterer sider, der ikke har PI ‘over folden’.

Senest har Google introduceret Fetch and Render tool i Google Webmaster Tools (findes under Googlebot-simulator -> Hent og gengiv), som gør webmastere i stand til at se hvordan Googlebot renderer websider på både computere og mobile enheder.

De forskellige værktøjer og publicerede algoritmiske opdateringer viser at Google allerede har taget skridt i retning af at kunne bedømme websiders design og dette er en kvalitetsfaktor, som ikke må blive negligeret.

Website vedligeholdelse

Den sidste kvalitetsfaktor er hvor godt selve websitet er vedligeholdt. Følgende elementer refereres både i quality guidelines og quality patentet:

  • Gennemgangsfejl, eksempelvis 404 sider
  • Websidens load hastighed
  • ‘Døde’ links
  • Forældet indhold

De tekniske aspekter ved denne kvalitetsfaktor kan allerede findes via Google Webmaster Tools og Googles Page Speed Insight tool

Med hensyn til forældet indhold, er dette højst sandsynligt en reference til to typer af indhold: Indhold som er relevant i forhold til nyheder og indhold relateret til virksomhedsoplysninger.

Søgninger der kræver ‘friskt indhold’ er søgninger hvor de bedste resultater afhænger af tidspunktet for publicering eller hvornår indholdet senest er opdateret. Der findes tre typer af denne slags indhold:

  • Indhold omkring events eller ‘hotte emner’ (eks. nyheder)
  • Indhold omkring tilbagevendende events (eks. VM i fodbold)
  • Indhold hvor information ændres tit (eks. brugtbilssider)

Med introduktionen af Caffeine opdateringen af Googles indeks, tager Google udgangspunkt i “friskheden” af en given websides indhold. Alt indhold, som er tidsafhængigt skal derfor opdateres jævnligt, eller man skal producere helt nyt indhold.

Med hensyn til virksomhedsoplysninger, eksempelvis, hvis telefonnumre ikke er opdateret, vil Google højst sandsynligt være i stand til at identificere disse signaler vha. bounce rate for den givne side og/eller en stigning i søgeforespørgsler vedrørende denne type information.

For at sikre websitet er velholdt og opdateret anbefales periodiske, henholdsvis tekniske revisioner og indholdsrevisioner.

Konklusion

Content Quality Score (kvalitetsscore) er ikke noget Google aktivt går ud og promoverer og det er ikke engang på mange webmasters og seo konsulenters 2-do liste. Eftersom kvalitetsscore på hver eneste side i Googles indeks er en integreret del af ranking logaritmen, er kvalitetsscore ikke noget som kan negligeres.

Det eneste håndfaste bevis på hvorledes kvalitetsscore udregnes kommer fra lækkede interne dokumenter og patentansøgninger der sikrer Googles metoder ved udregning heraf. Generelt set publicerer eller offentliggør Google ikke specifikationer vedrørende deres ranking algoritme, da Google forsøger at undgå manipulation af algoritmen.

Da det ikke tidligere har været muligt at bevise kvalitetsscore faktisk eksisterer, førend quality patentet blev offentliggjort, underbygges tesen om at denne specifikke del af Googles ranking algoritme er sårbar overfor manipulation.

Selvom de forskellige signaler benyttet til at udregne kvalitetsscore er spredt over en række forskellige dokumenter, pressemeddelelser og patentansøgninger, er målet med denne artikel at samle så mange af disse signaler og dermed give et overblik over Content Quality Score.

Med den viden du nu har omkring kvalitetssignalerne, kan du med fordel optimere dit website, så du både opnår bedre rankings i SERP’s men også giver dine brugere en bedre oplevelse.

Der er højst sandsynligt mange andre signaler, som endnu ikke er blevet opdaget og nogle af de signaler omtalt her i artiklen kan sikkert bortforklares, men så længe der er en livlig faktuel debat, research og eksperimentering, kan vi muligvis få de sidste brikker på plads i det massive algoritme puslespil.

Downloads

Som lovet i introen af artiklen kan du her downloade den lækkede manual Googles Quality Ratings Guidelines.

Tryk på linket ovenfor eller billedet nedenfor.

 

Den officielle internet search quality guide på 160 sider.

Kilder og tak

Artiklen du netop har læst er frit oversat fra originalartiklen “Content Quality Score: Google’s best kept secret for rankings“, skrevet af vores gode kammerat Terence Mace, fra Mace Dynamics.

0 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*