Adwords

Adwords Quality Score – Landingpage myter

Af i Adwords

Adwords Quality Score – 9 myter

Det er ikke nogen hemmelighed at din landingpage afspejler din AdWords Quality Score (QS herefter) og QS er en gigantisk faktor mht. din kampagnes succes eller fiasko. Der er mange myter omkring QS, så lad os hoppe ud i et regulært blodbad og få slagtet et par stykker af dem ;o)

Jason Vorhees slagter adwords myter

Mit søgeord skal være på landingsiden

Forkert.
Søgemaskinerne kan godt forstå dansk og benytter sig af semantisk indeksering. F.eks kan en side om mobiltelefoner bruge søgeord som Bluetooth, 3G, pda, osv. Hvis du bruger søgeordet ‘mobil telefon’ og der ikke står ‘telefon’ direkte på din hjemmeside vil dette ikke ødelægge din QS. Jo tættere dit landing page tema er på dit søgeord, jo bedre. Men det er altså ikke nødvendigt at dit søgeord står direkte på din landing page.

 

Privacy Policy på landingsiden forbedrer min QS

Det kommer an på…
Hvis du ikke indsamler data via din hjemmeside er det ikke nødvendigt at have en Privacy Policy på dit site (set udfra Google’s perspektiv, men det kan være at der er specifikke regler for det land du markedsfører dig i).

Hvis du derimod indsamler data (email adresser, telefonnumre, kredit kort info, etc.) og er ved at opbygge en database, så skal du have en Privacy Policy på dit site da det vil hjælpe på din QS. En af retningslinierne for QS er gennemsigtighed. Selvom du gør opmærksom på at de indsamlede oplysninger videresælges til højestbydende spammer, så er du ærlig overfor dine brugere og dermed bliver din QS ikke “ødelagt”.

 

Flash sites kan aldrig få en god Quality Score

Forkert.
Google har gennem de seneste par år optimeret deres søgealgoritme (det betalte indeks) imod Flash designede hjemmesider. Dette er dog ikke ensbetydende med at dit site bliver indekseret rigtig ;o)

Som en god øvelse kan du tage din hjemmesides URL og teste den i AdWords Keyword Tool. Hvis de foreslåede keywords som robotten kommer med svarer til indholdet på din side så er der som udgangspunkt ingen ko på isen. Hvis IKKE de foreslåede keywords er helt skæve i forhold til din sides indhold er du tvunget til at ty til SEO og få din side gjort mere søgemaskinevenlig….

Der er et specifikt område på Search Engine Land dedikeret til Flash (NB! På engelsk), hvor du kan finde svar og løsninger på udfordringen.

 

Min side består af billeder og loadtime ødelægger min Quality Score

Forkert.
Google måler kun hvor lang tid det tager en sides HTML at loade og udfra den tid bestemmes landing sidens load time. Hvis din side decideret loader så langsomt at du kan se i det i din AdWords konto, så har du et problem med dit site/hostingfirma. Load tiden for HTML uden scripts, billeder, videoer, etc. burde gå ekstremt hurtigt.

Det er til gengæld vigtigt at understrege – Google har officielt udmeldt at de “på et eller andet tidspunkt” vil tage alle sideelementer med i loadtime regnestykket, der bestemmer din QS. Når det sker (for det gør det formentlig, de har jo sagt det…) bliver du nødt til at optimere din sides “tunge” elementer.

 

About-sider vil øge sidens Quality Score

Det er et grå-zone svar.
Fordi: Hjælper det på brugeroplevelsen at du har en side om dig selv eller dit firma?
Det er selvfølgelig god stil at have noget baggrundsinformation (og en rigtig god ide set med SEO-briller), men det kommer i virkeligheden an på om du serverer det for brugeren som brugeren har brug for… AdWords retningslinierne siger at man skal “be transparent to the user”, så det kan som udgangspunkt ikke skade.

Jeg har ikke kunnet finde nogle konkollegaer (=konkurrenter+kollegaer), der har konkrete beviser for at kunne svare sandt/falsk til myten og jeg har ikke selv testet den af endnu – der er ikke nogen af vores kunder, som har haft lyst til jeg forværrede deres QS… Mærkelige mennesker ;o)

 

Quality Score forværres hvis trafikken kommer fra ‘Afiliates’

Forkert.
Google hader ikke affiliates – men de hader hvis søgeprocessen bliver længere for brugeren! Endnu engang skal man stille sig selv spørgsmålet: “Bliver brugerens søgeoplevelse bedre af at besøge en anden side inden brugeren kommer til min side”? Eksempelvis kan det gøre en brugers oplevelse “rarere”, hvis brugeren først læser om produktet på et site der anmelder produktet inden brugeren trykker sig videre til sitet, som sælger produktet.

Modsat er Arbitrage-sider (dem hvor du først trykker på annoncen, kommer ind på en ny side med endnu flere annoncer og skal trykke dig videre derfra) noget værre hø. Det er pisse irriterende at skulle igennem en totalt ligegyldig mellemmand, som forsøger at nasse sig ind på andres forretning (ja undskyld, der kom lige lidt galde op der. Men jeg hader virkelig de sider).

 

Microsites & dedikerede landing-sider virker ikke længere

Forkert.
Google ønsker brugeren altid skal have et valg. Dvs. du kan sagtens bygge dedikerede microsites og landing-sider der omhandler specifike produkter, services, etc. og derfra give brugeren yderligere navigationsmuligheder (eks. dit hovedsite). One-hit-wonders har dog gennem det seneste stykke tid fået et par drag over nakken mht. QS, men det skyldes de har fungeret som “fængsel” for brugerne. Hovedreglen er at designe en side som er ikke-påtrængende mht. navigationen på siden/sitet.

Sagt på en anden måde: “Gør du det svært for brugeren at finde et andet produkt, eller gør du det svært for brugeren at læse mere om dit firma inden brugeren afgiver personfølsomme oplysninger”?

 

Hvis siden ikke har høj PageRank, kan siden ikke få en god Quality Score

Forkert.
Google bruger forskellige robotter og algoritmer på henholdsvis det organiske index og det betalte index. Man kan sige at der er en Googlebot og en Google-adbot. De deler meget af den samme data, men regnestykket for henholdsvis PageRank og QualityScore er hver for sig. Eks. kan et ikke indekseret site have en høj QS. Sites som er blevet blevet afvist af det organiske index kan have en god QS. Og omvendt kan sites der har fået lukket deres PPC konti have en høj PageRank.
Kvaliteten af en landingside og organisk search rank har ingen relation overhovedet.

 

Hvis siden har produktbeskrivelser identiske med producenten forværres landingsidens Quality Score

Oftest er denne myte korrekt.
Google leder efter unikt indhold. Mange hjemmesider begår den fejltagelse (dovenskab) at copy-paste produktbeskrivelser direkte fra producentens egne sider. Det kaldes duplicate content og der er ikke rigtig nogen grund til at have 2 af den samme ting vel?

Det bedste er at skrive en unik produktbeskrivelse udfra producentens, som du evt. kan strukturere anderledes, gøre mere interessant, fjerne irrelevant information, osv. Jeg har oplevet kunder, som først benyttede producentens produktbeskrivelse, hvilket afspejlede sig direkte i Quality Score da de skrev deres egen.

 

Konklusion

Vi stikker slagtekniven i skeden og kigger på resultatet af vores myte-bersærkergang og konklusionen er – Kvaliteten af dine landingsider har betydning for din kontos Quality Score. Men selvom det er vigtigt at have gode kvalitetssider er det endnu vigtigere at konvertere en ny besøgende til en ny glad kunde ;o)

Er du faldet over andre myter, som vi mangler i artiklen?
Skriv løs i kommentarfeltet, så vi kan få elimineret rygtesmedene én gang for alle.
Indlægget er frit oversat (og tilføjet egne erfaringer) fra Brad Geddes gæsteindlæg på SearchEngineLand “9 Myths Of Landing Page Quality Score

0 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*